Mersad er flygtning i Danmark

13-årige Mersad Hasanavic er flygtning. Han har boet i Danmark de sidste seks år. Familien er flygtet, fordi faren er bange for at blive slået ihjel i deres hjemland, Bosnien-Hercegovina.

For lidt over et år siden begyndte en ny elev i 4.a på Hvalsø Skole på Midtsjælland. Han var an­derledes end de andre. Lidt mørk i huden, og så talte han dansk på en lidt anderledes måde. “Er der nogen, der vil sidde ved siden af Mersad?” spurgte læreren. Først var der ingen, der rakte hånden op, men så tog Benjamin Jørgensen mod til sig.

“Jeg tænkte, at det var lidt synd for ham, at der ikke var nogen, der ville sidde sammen med ham. Og da jeg rakte hånden op, kunne jeg se, at han blev glad, og så blev jeg faktisk også helt glad indeni,” husker 11-årige Benjamin tilbage.

Da Mersad lige var startet på skolen, sad han mest inde i klasseværelset. Benjamin tænkte, at han nok var lidt utryg ved det hele, så Benjamin spurgte, om han ikke skulle vise Mersad rundt på skolen. Bagefter spillede de fodbold.

Det var Mersad rigtig god til. Bagefter tænkte Benjamin, at han egentlig godt kunne bruge en ny ven. Og de to har været ven­ner siden. “Benjamin er sjov at lege sammen med, og så hjælper han mig tit med de ting, som jeg ikke kan finde ud af,” fortæller Mersad.

Bange for at blive slået ihjel

13-årige Mersad bor ikke inde i byen Hvalsø, som de fleste andre på skolen. Han er nemlig flygtning, og derfor bor han på Avnstrup Asylcenter cirka 10 kilometer fra skolen i Hvalsø. Flygtningene bor på asylcenteret, mens de venter på at få at vide, om de må blive i Danmark. Den slags kan godt tage lang tid. Mersad og hans familie har boet på asylcentre de sidste seks år. De kom til Danmark, fordi hans far var rigtig bange.

“Min far var i en trafikulykke, hvor to andre var blevet dræbt. De dræbtes familier var meget vrede på ham, så de truede ham med, at de ville slå ham ihjel. Mine søstre og jeg blev også mobbet i skolen af børnene fra de familier,” fortæller Mersad. En dag bliver det hele for meget, og familien forlader hjembyen Sapna i Bosnien-Hercegovina. De siger farvel til den lille gård, som familien bor på, og til alt, de kender. “Jeg kan næsten ikke huske noget fra Bosnien, men jeg savner min farmor rigtig meget,” fortæller Mersad.

Jeg har ikke lyst til at rejse tilbage til Bosnien

På asylcenteret bor der mennesker fra hele verden. Der er mænd, som hænger ud i fællesrummet, hvor der er computere. Kvinder, der laver mad i fælleskøkkenet. Og børn, der leger på legepladsen. Folk bor rigtig tæt.

“Der kommer hele tiden nye mennesker, og de taler alle mulige sprog, som man ikke kan forstå,” fortæller Mersad. Nogle af dem, der bor på asylcenteret, laver også ballade – måske fordi de har oplevet krig og andre voldsomme ting? “Der er også nogle, som er gode og søde, men man ved aldrig.” Men Mersad er alligevel vild med at bo i Danmark.

“Alt er bedre i Danmark. Her lærer man en masse i skolen, som man kan bruge til noget. Det gør man ikke i Bosnien. Jeg har overhovedet ikke lyst til at rejse tilbage til Bosnien.”

 

Historien om Mersad er fra undervisningsmaterialet "Flugt". Materialet kan downloades gratis her.