Shukuru kommer hjem

17-årige Shukuru Ndague fra Den Demokratiske Republik Congo blev væk fra sin familie i krigens kaos. Han har ikke fået sin happy ending endnu – men det er tæt på.Shukuru
 
 

Da bevæbnede mænd angriber Shukurus landsby, er der ikke meget andet at gøre end at flygte. Så det gør Shukuru. Han ender i en flygtningelejr flere 100 kilometer væk fra forældrenes hus. Alene. Og ligesom mange andre congolesiske børn på flugt aner Shukuru ikke, hvor hans familie befinder sig.

Mor er forsvundet

Efter et par måneder i lejren møder Shukuru nogle mennesker fra Røde Kors, som han giver sin gamle adresse. Nu kan Røde Kors give sig til at lede efter hans forældre, men det lykkes ikke at finde dem. Shukurus mor er taget til nabolandet Uganda for at lede efter sin søn, og nu er hun også forsvundet.

Til gengæld er det lykkedes at opstøve Shukurus tante og onkel, som hellere end gerne vil tage sig af ham. Og nu sidder Shukuru og hopper lidt uroligt i sædet i den hvide Røde Kors-bil på vej fra lejren langt borte til tantens og onklens hus hjemme i landsbyen. 

Alene i den provins, hvor Shukuru bor, leder Røde Kors efter forældrene til omkring 1500 børn. Nogle af dem er for små til at fortælle Røde Kors eller politiet deres adresse. Det gælder heldigvis ikke Shukuru, der er 17.

Svært at vente

Bilen skrumler det sidste stykke ad jordvejen hen til tantens og onklens hus. Shukuru smiler og griner. Og han vifter med armene og peger ud af vinduet på de velkendte omgivelser, han ikke har set i otte måneder.

Ved huset bliver han mødt af sin tante Gaudencia, der giver ham et stort knus. I døråbningen står onklen og smiler.

”Jeg har ikke været så glad, siden jeg fødte mine egne børn,” siger tanten.

Shukuru smiler også: ”Jeg er meget glad, for jeg er endelig hjemme hos min familie igen.”

 

Se film

Dokumentaren 'The lost Children of Goma'